"Min telefon lader ikke op" dækker over mindst fem forskellige fejl – og et par af dem kan du selv løse på fem minutter. Her er rækkefølgen vi selv bruger, når en telefon kommer ind i butikken.
Kabler er langt den mest almindelige årsag. Ledningen brækker inde i isoleringen, hvor du ikke kan se det, typisk lige ved stikket. Prøv et andet kabel og en anden adapter – begge dele kan svigte, og de svigter ofte gradvist, så telefonen lader "nogle gange".
Tegn på et dårligt kabel: opladningen starter kun i en bestemt vinkel, eller den falder ud, når du rører ved ledningen.
Lommeuld pakker sig sammen i bunden af porten og danner en fast prop, så stikket ikke når kontakterne. Det er overraskende ofte hele forklaringen.
Gør det sådan:
Passer stikket derefter fast og "klikker" på plads, var det problemet.
Har telefonen trådløs opladning, så test den. Lader telefonen trådløst, men ikke med kabel, peger det direkte på ladeporten eller kablet – ikke på batteriet. Lader den ingen af stederne, kan det være batteriet eller ladekredsen. Læs mere i trådløs opladning virker ikke.
En tvungen genstart løser flere ladeproblemer end man tror, især efter en systemopdatering. På iPhone: tryk lydstyrke op, lydstyrke ned, og hold derefter sideknappen inde, indtil logoet kommer frem. På de fleste Android-telefoner: hold tænd/sluk og lydstyrke ned inde i 10-20 sekunder.
Både iPhone og Android stopper opladningen, hvis telefonen er for varm eller for kold. Har den ligget i solen eller i en kold bil, så lad den komme til stuetemperatur og prøv igen. Læs mere om kulde og varme i pas på telefonen året rundt.
Lader telefonen, men holder kun kort, er det batteriet – ikke porten. Se hvordan du måler kapaciteten i batteriskift-guiden.
Er kabel og adapter i orden, porten renset, og telefonen genstartet – og den stadig ikke lader, eller kun lader hvis du holder kablet i en bestemt vinkel – så er ladeporten defekt. Det er en af de reparationer vi udfører oftest.
| Symptom | Sandsynlig årsag |
|---|---|
| Lader kun i én vinkel | Slidt ladeport eller kabel |
| Stik sidder løst | Slidt ladeport |
| Lader trådløst, men ikke med kabel | Ladeport |
| Lader, men holder kun kort | Batteri |
| Lader hverken trådløst eller med kabel | Batteri eller ladekreds |
| Ingen reaktion, telefonen har været i vand | Vandskade – kom forbi hurtigst muligt |
Et skift af ladeport tager typisk 30-60 minutter afhængigt af modellen. På nogle telefoner er porten et separat flexkabel, på andre er den loddet på et delkort. Vi tester altid opladning, dataoverførsel, mikrofon og højttaler bagefter, da de ofte sidder på samme flex.
Prisen afhænger af model, og vi opgiver den, inden vi begynder. Se prisen på din model her – og husk, at to eller flere reparationer på samme telefon giver 15% samlerabat.
Du kan komme forbi uden aftale i Ballerup, Vanløse, Greve og Hørsholm. Vi ser på telefonen med dig, laver fejlfindingen sammen, og du får 1 års reklamationsret på det arbejde vi udfører. Se også telefonreparation.